Ejendommen er beliggende på Sejerø - 1 times sejlads fra Havnsø nord
for Kalundborg.
"Hovgaard" ligger tæt ved havnen lige ud til Sejerby gadekær.
Bademulighed 5 minutters gang til stranden bag ved havnegrillen hvor
der er en dejlig sandstrand.
Ejendommen er en trelænget gård med en stor gårdsplads og en
meget stor lukket have bag ved gården. I stuehuset som udlejes
findes gang med trappe til 1. sal, køkken TV-stue, dagligstue med
radio og TV, entré, soveværelse med dobbeltseng, køjeseng og nyere
renoveret badeværelse med ny vaskemaskine. På 1. salen er der 2 værelser, det ene med
dobbeltseng og køjeseng. Det andet med dobbeltseng.
Ejendommen kan beboes af flere familier.
Sejerø er fortrinligt for naturnydere. Der er rige muligheder
for gode traveture i den dejlige natur og fiskeri langs den lange
kyststrækning. Er man ikke til fiskeri men godt kan lide at spise
fisk, kan der oftest købes friskfangede rødspætter på fiskerbådene når
dagens fangst landes sidst på eftermiddagen. I sommersæsonen sælges
der langs vejene sælges mange
steder friske grøntsager.
På Sejerø findes en stor Brugs, havnegrillen, og en nyere italiensk inspireret restaurant (http://www.sejeroferie.dk/)